Sangkraft Hjørring ønsker at understøtte sangfællesskab og sangglæde i vores lokalområde.

Sangkraft Hjørring blev etableret i januar 2022 og er en del af et 4-årigt projekt forankret i Sangens Hus, som handler om at udbrede flere sangkraftcentre i Danmark.

Vi er en del af Sangkraft Danmark-netværket, som består af i alt 28 sangkraftcentre i Danmark.

Sangkraft Hjørrings aktiviteter understøtter både små og store sangfællesskaber. Samtidig er det nye initiativ med til at bane vej for et værdifuldt kulturelt samarbejde og netværksdannelse mellem de eksisterende sangmiljøer i vores lokalsamfund.

Sang giver øget mental trivsel, meningsfulde fællesskaber og sangglæde for alle, både for helt små børn, skolebørn, unge, voksne og ældre i vores lokalsamfund.

Forskningsbaseret viden viser, at sang styrker evnen til at lære og koncentrere sig. Samtidig understøtter sang små børns før- sproglige udvikling.

Sang er desuden stærkt fællesskabs- og identitetsskabende og dermed en fantastisk aktivitet for både børn, unge og voksne i alle aldre.

Målet med et lokalt sangkraftcenter i Hjørring kommune er:

  • at gøre sang tilgængelig for mennesker i alle aldre og livssituationer
  • at tilbyde adgang til en vifte af gode og berigende sangfællesskaber
  • at styrke og udvikle de eksisterende sangmiljøer i vores lokalsamfund
  • at understøtte mental trivsel i daginstitutioner og skoler via trivselssang
  • at arbejde med sundhedssang og trivsel på Sundheds-ældre og handicap-området
  • at tilføre ny forskningsbaseret viden om sang til korledere og musiklærere i lokalområdet
  • at støtte op omkring talentudvikling af korsangere i udvalgte lokale kor
  • at være en aktiv kulturmedspiller i lokalsamfundet

Du kan se mere om, hvad et sangkraftcenter arbejder for i videoen herunder.

Lån den Mobile sangcafé:

Du kan GRATIS låne vores Mobile Sangcafé som indeholder både keyboard, højttaler og en stak højskolesangbøger. Den Mobile Sangcafé kan ses i foyeren på Vendsyssel Teater, når den ikke er ude på sang-tur.

Kontakt Katrine Bach Skovmand på mail: katrine@sangkrafthjoerring.dk for booking af ladcyklen og få information om pris, hvis du ønsker at få en sangpædagog med ud, som kan synge for i fællessangen.

Hvis du ønsker at lave et fællessangs-arrangement, kan du booke en sangkonsulent for 1500 kr,- pr. time. 2 timer koster 2500 kr,- En sangpædagog for børn koster 950 kr,- pr. time.

den mobile sangcafé

Sangkraft Hjørring medvirker til at få sangen bredt ud i hele vores sangkraft-kommune.

Vi ønsker at understøtte sang både i bredden og eliten for børn, unge og voksne i alle aldre, og der er ingen grænser for, hvad der kan skabes af fællesskab, sammenhold og mental trivsel med gode sangaktiviteter.

I sangkraft Hjørring er vi meget optaget af de fantastiske forskningsresultater, der er indenfor sang-området, og vi kan anbefale, at du læser med på de mange interessante resultater her.

Kontakt Sangkraft Hjørring